Studier viser...

- at gåture i naturen har en stærk og helbredende indvirkning på menneskers mentale og fysiske sundhed. Hos GeoCoaching Company kalder vi det naturlig business!

Med effektfulde redskaber indenfor bl.a. NLP, Coaching, adfærdsdesign og mindfulness samarbejder vi om at skabe en øget balance i menneskers hverdagsliv. Det er lidt ligesom Geocaching – her finder du nemlig også små ”skatte” undervejs, hvis altså du leder, kigger grundigt efter og nysgerrigt går på opdagelse og der er risiko for at det vil berige din måde at opfatte livet på!

Det kan minde temmelig meget om en form for ekstremsport når vi mennesker sidder ned indenfor på vores flade numse på kontoret 8 timer i træk hele året rundt for, at løse dagens mangeartede og komplekse opgaver. Ofte i dynamiske organisationer, som har den ting til fælles at de er under konstant pres og forandring. Dertil kan vi så lægge ønskerne om også lige at lykkes med den private bucketlist og familielivet. Så er pladen fuld for de fleste! Et klassisk eksempel på et hverdagsliv mange af os kender til. Men med en mental pauseknap kan du forebygge stress og gøre dig selv langtidsholdbar. 

 

 

"Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv."

Lektor Dorthe Varning Poulsen

fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet